søndag den 30. oktober 2011

Mor - datter aften

Min søde mor havde inviteret mig ud og spise i torsdags, vi var en tur på Vivaldi. Bagefter var vi i kvikly til "Girls Night". Det startede med et modeshow med børnetøj, herre- og dametøj og vi får et glas boblevand. Så er der konkurrence, og der vinder mor denne lækre kurv med én masse produkter fra änglamark:-)


 
 Herefter er der smagsprøver på flødeboller, kaffe, sushi, asti og en masse andre lækre ting, der var også gode tilbud på massage og prøvemake-up.
Da vi går får vi hver en pose med al' det du kan se på de to nederste billeder.

Tak for en rigtig god aften mor!
 

torsdag den 13. oktober 2011

Laura 16 måneder!

Så er det d. 13. oktober, og Laura bliver denne gang 16 måneder. Vi har været til gymnastik til aften, og vi har alle tre været af sted. Det er ellers kun far og Laura som går til gymnastik, men i dag havde jeg mulighed for at tage med. Så vi har fået taget lidt billeder af vores tumlinger - Karla og Laura. Og som Karlas mormor sagde i dag, vi har ingen babyer længere - men to store piger.

D. 23. september havde Laura og jeg fri, vi startede dagen hos lægen Lene til en 15 måneders vaccination - én i hvert lår. Hun blev selvfølgelig lidt ked af det lige i øjeblikket, men det var hurtig ovre og Lene trøstede med lidt rosiner og det gik rent ind:-) Bag efter skulle vi til frisøren, for første gang. Det var rigtig sjovt at se Lauras reaktion, først var hun lidt utryg ved situationen, men efter lidt synes hun det var sjovt, og hun er bare blevet så fin i håret. Det ser trykkere og meget pænere ud.

Laura er begyndt at sige av, hov, mor, bar (far), hejhej. Det er rigtig sjovt, at høre hendes stemme sige de små ord. Vi øver meget i at sige "tak for mad" og "natnat". Laura er også blevet rigtig dygtig til, at spise med gaffel og ske. Hun spiser selv morgenmad om morgen med ske, dvs. havregryn med rosiner og mælk. Når vi har spist har Laura fået en tjans; hun sætter rosiner og havregryn på plads i skuffen og lukker den bagefter - det ved hun godt hun skal, og hun er bare god:-) Laura har også helt tjek på hvor man bruger hårbørsten, tandbørsten og vatpinde. Og hun ved også godt, når vi tager tøjet af og så skal vi i bad. Og så har Laura for alvor fundet ud af hvordan anlægget fungere, og hun er ikke bleg for, at fyre op for musikken, og så skal der bare danses:-)

I dag er der blevet solgt boller ovre i Lauras vuggestue, og børnene har selv været med til at bage, og så kunne forældrene købe bollerne og støtte en god sag - http://www.bagforensag.dk/. I dag fortalte min mor dog, at Laura har bidt 5 børn i vuggestuen:-( øv, ikke så fedt. Men jeg trøster mig ved, at det er en fase vi skal igennem, og det er godt de er opmærksomme på det ovre i vuggestuen, det skal vi også være herhjemme.

Igen er der lidt billeder fra den seneste måned.


Langhåret Laura

Nyklippet Laura

"Yes, jeg bliver frisk af et dejligt bad"


En nyklippet, nyvaccineret Laura:-)
Laura og hendes elskede pude.


Laura med bule i panden

Der står "ballade" i øjene på Laura,
som lige overvejer, om hun skal tænde for anlægget!


Laura og ribberne - gymnastik i dag


Laura til gymnastik i dag

16 måneder, og MEGET træt.

fredag den 7. oktober 2011

Sov godt lille Molly

D. 27. september måtte Thomas og jeg tage afsked med vores lille Molly, efter 5 gode år.

Alle som kendte Molly ved hvilken dejlig hund hun var, og det er også sådan Molly skal mindes. Men Molly havde et svært sind, og blev utryg ved Lauras hurtige bevægelser, og løbende ture op og ned af gang. Når Molly blev utryg kom hun til at knorre, og senest fik hun bidt ud efter Laura - og her måtte vi sige stop. Der skete ikke noget med Laura, men vi vil ikke løbe nogen risiko. Det var den sværeste beslutning, men den rigtige. Og Molly sov bare så fint, det var en fin dag.
Tak for nogle ellers gode år, din skøre lille tøs!

Alt for damernes "Støt brysterne"

Alle de friske piger
D. 18. september var jeg sammen med Nordea og min søde veninde, Jeanette inde og løbe "Alt for damernes" Støt brysterne. Det var en dag med overskyet vejr, men stemningen var rigtig god og humøret højt. Vi skulle løbe 5 km. og Jeanette havde fået mig med på slæb:-) vi løb på 30 min. og 49 sek. så jeg var godt tilfreds.